Dag 182

I morges prøvede jeg noget nyt. Et jordskælv. Vågnede ved at gulv og vægge rystede. En noget besynderlig oplevelse. Jeg tror først, at det gik op for mig efterfølgende, hvad der var sket. Jeg har så nu lige tjekket hændelsen på nettet, og jeg tror tilnærmelsesvist, at min seng stod på epicentret. Krydset på nedenstående kort, kunne sagtens angive hvor vi befinder os lige nu. Det er dog en beskrivelse af morgenens jordskælv. Ivrig nævnte jeg det for de lokale ved morgenbordet, men kun få af dem, havde rent faktisk registreret det. (Søren sov da også tungt igennem det, til nogen ærgelse for ham selv). Det vidner om, at det er et forholdsvis hyppigt forekommende fænomen her omkring, og det havde vel mest af alt en beroligende effekt på mig. Jeg skriver ikke den post for at gøre jer urolige. Havde bare lige lyst til at dele den med nogen. Og så må det da betegnes som en oplevelse, det er værd at "skrive hjem om".
Nu er vi så nede på fem dage til jeg får dansk grund under fødderne igen. Det skal blive en fornøjelse.
Om et par timer smutter vi til Tokyo - Sidste stop. Et godt stop.



Og så er der jo også nye billeder fra vores afslapningstur på stillehavsøen...

Dag 179

Sidst jeg skrev sad jeg i en mindre bjergby i Laos, og nu drøner jeg derudaf med 300 plus i timen i HIKARI 456 SuperExpress mod Tokyo. Jeg er rejst fra det måske mest primitive sted jeg har været, til teknologiens højborg i futuristiske Japan. Og det føles sgu egentlig meget godt. Efter at have kørt på trehjulede knallerter på schweizerost-grusveje til jeg var på nippet til at få tarmslyng, føles Shinkansen-toget som en tur på sofaen.

Efter Laos tilbragte Dann og jeg to uger i Vietnam, hvilket var en virkelig spændende oplevelse. Bureaukrati og upålidelig information i en lind strøm, men et særdeles oplevelsesrigt land. Jeg tror, jeg har lært meget af at rejse i disse lande. Jeg indså hurtigt, at det er stort set umuligt at planlægge noget som helst, da de informationer, som man bygger sin plan på, kan ændre sig inden timen er omme. Og I kender jo mig godt nok til at vide, at jeg normalt befinder mig bedst med en plan. Men efter denne rejse, tror jeg, at jeg er blevet betragteligt bedre til at tage tingene, som de kommer. Vietnam bød på storslåede og unikke naturoplevelser samt de mest infernalske og sprudlende storbyer, jeg har sat min fod i. Lysreguleringen arbejder udelukkende på konsulentniveau. Der er efter sigende 3 millioner knallerter i Ho Chi Minh City, og jeg er på nippet til at tro, at 2½ af disse var på gaden under mit besøg. Alle med hornet i bund. Helt i bund og hele tiden. Halong Bay og Mekong-Delta stod for naturoplevelserne, som var ulig landskaber, jeg tidligere har set. Bladr billederne igennem og få et indtryk, hvis du lyster.

Det var en god oplevelse at rejse med Dann. Det, at vi var to, tror jeg lettede os for en masse problemer. Daglige uforudsete forhindringer er udmattende i længden, så det var bekvemt at have én at spare med, når trætheden satte ind. Desuden virkede solo-rejsende mere udsatte for alverdens scams og gadekrejleres konstante forsøg på at lokke US-dollars ud af lommen på trætte og forvirrede turister. Jeg er dog positivt overrasket over hvor forholdsvist nemt, det har været at rejse i henholdsvis Cambodia, Laos og Vietnam. Tålmodighed og en accept af, at man bliver snydt hver eneste dag, er nødvendigt. Men man bliver ikke rippet, hvis man er opmærksom, og disse lande har utroligt mange ting at byde på. Det er en af de mest spændende rejseoplevelser, jeg nogensinde har haft, så det er med varme anbefalinger fra mig.

Derefter gik turen så til Beijing, hvor to store blonde fyre stod med flag, Danmarkstrøjer og brede smil ved gaten. Fantastisk. Det er virkelig godt at se drengene igen. Selvom jeg mødte mange søde mennesker i Seoul, så var det meste alligevel på et forholdsvist overfladisk niveau, så det er en befrielse at være tilbage i ligefremme og fortrolige rammer. Og efter en time var det som om, at jeg tog fra København i sidste uge.

Det var fedt at være tilbage i Beijing. Og denne gang i plusgrader. Og hold da op kineserne har haft travlt med at gøre rent overalt, måske lige undtagen på toilettet på vores hostel, men det gik. OL-oplevelsen har været blandet. Højdepunktet var Mikkel Hansens mål direkte på frikast til 26-25 mod russerne. Bundoplevelsen har klart været den bureaukratiske afvikling af legene. At skulle tvinges ud i at købe billetter på det sorte marked for efter at træde ind i en halvtom sportsarena er en frustrerende oplevelse. Og at gå rundt på et olympisk område, som burde sprudle af liv, men kun løbe ind i 5 bankelamme ungarere samt et halvt hundrede kinesiske frivillige, er skuffende. Men det ødelagde nu ikke helhedsoplevelsen, og Muren, Den forbudte by samt Sommerpaladset var lige så imponerende som sidst. Og de så alle godt ud i sommersolen.

Jeg er nu tilbage i Japan, hvor vi efter besøg i Kyoto samt Hiroshima nu er på vej nordpå. Og den står på ø-ferie syd for Tokyo. Det glæder jeg mig virkelig til. Dele af Kyoto og Hiroshima har jo været gentagelser for mig, men at opleve det i andet selskab giver mange nye indtryk, så det har været meget fint. Så efter et par dage på langs ved stillehavets kyst går den mod Mount Fuji, hvor toppen skal besøges denne gang. Og så slutter vi med 3 dages shop-amok i Tokyo, hvorefter Søren, Anders og jeg med blødende tegnebøger springer på flyet til Kastrup. Ankomst 16:05 lørdag den 30.:-). Vi ses snart.