Dag 70

Hej med jer.

Så er det vist tid til en lille opdatering fra Korea. I Lonely Planet bogen om Korea, er der en liste over ting man bør gøre, når man besøger Korea. Og siden sidst kan jeg nu sætte 3 flueben på listen: Haeundae stranden, Offentlig badeanstalt og Nolae-Bang (Koreansk for Karaoke) .

Topi - 2-meter finnen - lokkede mig med på offentlig badeanstalt. Ja ja, det er sådan noget med sauna og et spa-bad. Vi gør det hele tiden i Finland. Men hurtigt blev det klart for Topi, at Korea ikke er Finland, og koreansk offentlig bad er... Ja, lad os bare kalde det anderledes. Damen i skraken fægtede med armene og pegede på en stor tavle, som indeholdt alle de services, som stedet tilbød. Og der stod vi så og håbede på, at den anden af os forstod hvad det var, hun prøvede at forklare os. Men da jeg så spørgende på Topi , sad hans øjenbryn helt oppe i panden, så der var ikke andet at gøre end at ælle bælle. Det viste sig, at vi først fik bestilt en times kropsmassage. Jeg havde en koreansk dame stående på ryggen, som hev i alt fra skulder til tåspids. Relax Relax, sagde hun på gebrokkent engelsk. Og Topi havde fået en massør, der lignede en tidligere verdensmester i Taekwondo. Topi fortalte mig efterfølgende, at han var lige ved at stikke af et par gange. Men videre i programmet blev vi smidt i nogle bassiner med grannåle-vand og ginseng-te. Yes, very good for health. Sådan er det med alt herovre. Alt er godt for et eller andet. Øjnene, fordøjelsen, potensen. You name it. Og så kom den store finale: Full Body Wash. Vi troede faktisk, vi var færdige, men i samme øjeblik kom en tilnærmelsesvis nøgen mand og bad mig følge med. Og inden jeg vidste af det, lå jeg nøgen på en gummibriks og så noget forskræmt ind i øjnene på en koreansk mand med en stor svamp i den ene hånd, og noget der lignede en stålbørste i den anden. Af uvisse årsager mener koreanere åbenbart, at sandpapir korn 100 er en glimrende substitut for en vaskeklud. At blive vasket med en vinkelsliber skaber helt klart en panisk følelse i kroppen. Men det er ingenting i forhold til det øjeblik, hvor man indser, at man ligger på rygger, og vaskemanden arbejder sig nedefter!! Gudskelov drejede Flemming Leth uden om, og gik i stedet i krig med ryggen. Jeg siger jer, at min krop var rødglødende efter denne omgang. Men hold da op, hvor vi grinte højlydt i omklædningsrummet efterfølgende.

Nolaebang er det koreanske udtryk for karaoke. Og der findes omtrent lige som mange karaoke steder, som der findes shawarma-bikse på Nørrebro. Men det er anderledes end vi kender. Man lejer sit eget værelse med sine venner, og der hænger så en stor fladskærm, og et sang-katalog af telefonbogsdimensioner. Desuden indeholder hver eneste rum en tamburin til hver en gæst, så man har noget at give sig til, mens man venter på, at det bliver ens tur. Men for pokker, hvor er det forfærdeligt. Aldrig har jeg hørt så mange tamburinslag på 1 og 3.

I denne weekend var jeg med Gustav og Jihong i Busan, Sydkoreas næststørste by i den sydlige del af landet. Og er du så færdig et lækkert sted. Selvom der bor tre en halv million i byen, virkede den nærmest provinsiel i forhold til Seoul, som er vanvittig hektisk. Så vi dasede den ved stranden og en dukkert blev det også til, omend en af de korteste, jeg har prøvet. Men nu havde Gustav og jeg jo lige sagt til de andre, at vi bestemt skulle bade. Stranden hedder Haeundae, og er den mest populære strand i Korea. Den lå midt i byen. Så man vadede direkte fra indkøbscenteret ud på stranden. Det var super lækkert. Og her stiftede vi bekendtskab med endnu en besynderlig kulturforskel. Det er et koreansk skønhedsideal at være forblive så bleg som mulig! Så alle koreanere sad med store parasoller eller med en forfærdelig masse tøj på. Mærkeligt. Endelig blev vi inviteret til middag af hele familien Lee (Jihongs familie), som lige skulle se "girafferne". Det var helt spændende at være i et koreansk hjem til familiefest.
Men tag et kig på billederne.

Nu må jeg smutte, da jeg er inviteret til fødselsdagsmiddag hos Konstantin aus Frankfurt. Hej så længe.