Dag 152

Hej alle sammen.

Beklager at min blog-aktivitet er i bund. Når man er på farten med en rygsæk hænger man knap så meget over computeren, som når man går i skole, så min laptop og jeg ses kun lejlighedsvis for tiden. Men jeg vil da lige forsikre jeg alle om, at jeg ikke har forladt jer alle for at blive budhistisk munk på en bjergtop i Indokina.
Siden jeg sidst skrev har jeg været på Filippinerne, i Kambodia og er nu i Laos, som jeg dog tager fra om et par timer, når vores fly går mod Hanoi. Jeg rejser for tiden med en svensk pige, Dann, som også var på udveksling i Seoul. Og det er meget fedt at have en rejsefælle disse steder, da det til tider er udmattende ukendt og besværligt med bureaukrati og en kultur, som til tider er lidt tung at danse med. Men det er på samme tid netop det, der gør denne tur så interessant.
Slaraffenland møder det vilde vesten er nok en passende beskrivelse af de lande jeg har besøgt på det sidste. Filippinerne er en stor støvet Coca Cola reklame, som følge af den amerikanske kolonibaggrund. Men som I måske har set på billederne, brugte Gustav og jeg mest tid på stranden. Et fantastisk sted. Og varmt som en kakkelovn. Jeg formåede at blive solskoldet til trods for, at jeg var søbet i en faktor 30.
Har du penge kan du få i Kambodia. I løbet af en enkelt aften fik jeg tilbudt alt fra skaldede træfløjter over heroin og prostituerede til en AK-47. Ikke just de typiske indkøb. Angkor Wat området med alle de "glemte" templer fra 900-1200 tallets Khmer folk var fantastisk. Glemt i junglen for pludselig at dukke op for små 100 år siden. Et fantastisk syn.
Laos er ganske anderledes. Tilbagelænet og afslappet. Vi har tilbragt nogle dage i en gammel fransk koloniby ved navn Luang Prabang. Og så var vi på en trekking tur, der fik Roskilde 2007 til at minde om en soppetur. Mudder til op over begge ører og med en million igler, der ikke havde fået noget at spise siden jul. Det var fandme ulækkert.
Og så om et par timer letter flyet, og vi rejser til Hanoi. Derefter står den på to ugers rejse ned langs Vietnams kyst til Ho Chi Minh City før jeg rejser til Beijing for at mødes med drengene.
Det er sgu en spændende tid.
De korte beskrivelser er, indrømmet, alt andet end fyldestgørende, men suppler med et par billeder, og jeg håber I kan få et indtryk af, hvad jeg roder med. Alternativt skal jeg glædeligt fortælle historier over en kop kaffe på Nørrebro, Ribe, Bramming og hvor I ellers befinder jer til efteråret, når jeg rammer go'e gamle Danmark.
Jeg håber, at I alle har det godt derhjemme. Jeg glæder mig til at se jer snart (5 uger).

Kærligst
Jeppe

Dag 132

132 dage blev det til i Seoul. Status: Jeg er saa pokkers traet af at aede ris og kimchi dag ud og dag ind. Forhaabentlig skifter menuen lidt nede sydpaa. Jeg sidder netop nu i Incheon Airport uden for Seoul og venter paa mit fly mod Cebu Filippinerne. Her skal jeg moedes med to svenskere, hvoraf den ene studerer paa Filipinerne. For tiden regner det vist mest dernede, men da planen var at flyde paa stranden krydser vi fingre for, at der er opklaring paa vej. Det er selvfoelgelig lidt optimistisk at forvente fremragende vejr, naar man vaelger at trave sydasien rundt mit i monsuntiden.
Mette tog hjem i foregaars og I kan tro vi have en god ferie. Det var virkelig svaert at sige farvel til hende endnu en gang, men denne gang er det noget kortere tid. Saa paa mange maader glaeder jeg mig efterhaanden ogsaa til at komme hjem. Men inden da skal jeg lige have en tur til. Godt nok hedder bloggen Jeppe i Seoul, men de naeste otte uger arbejder vi under et lidt bredere begreb, saa jeg vil forsoege at holde jer lidt opdaterede om, hvad jeg oplever paa denne side af kloden.
Seoul og Korea har vaeret en god oplevelse. Baade skolemaessigt men isaer kulturelt. Det har ud fra en kulturelt synspunkt vaeret betragteligt mere interessant end da jeg var i USA. Men som jeg skrev paa min blog dengang, saa var det mest kulturelle man kunne opleve i Buffalo Chicken Wings, saa der skulle ikke alverden til at overgaa dette. Det har ogsaa vaeret spaendende at gaa paa universitetet herovre. Men de foelger lidt en amerikansk model som jeg ikke er saa begejstret for i laengden. Saa jeg tror sgu jeg tager resten af civilingenioeren paa DTU. Har vist ogsaa brugt min udvekslingskvote for denne gang.
Men naa. Nu lukker netcafeen og mit fly letter om en time, saa jeg er den, der er smuttet. Farvel til Seoul og til jer for denne gang. Kan I have det godt derhjemme. Jeg haaber, I faar en dejlig sommer.